Impotens – symptomer og behandling

Uanset alder, kan du blive ramt af rejsningsproblemer, det der også kaldes erektil dysfunktion eller bare impotens.

Impotens beskrives som en manglende evne til at opnå en tilstrækkelig erektion til at kunne gennemføre et samleje på tilfredsstillende vis, og i dagens verden er der mange mænd, som lider af denne tilstand i mere eller mindre grad. Problemet er faktisk så udbredt, at omkring 1 ud af 10 mænd i EU lider af det og i Danmark lod over 80.000 mænd sig behandle mod impotens i 2013 (seneste tal fra Statens Serum Institut).

Potensproblemer fører ofte til psykiske problemer som manglende selvtillid (som yderligere forstærker rejsningsproblemerne) og ringere livsglæde. I dag findes der heldigvis effektive midler mod impotens. Det mest kendte er nok Viagra, men der er også tre andre gode lægemidler på markedet, Cialis, Levitra og Spedra. Selvom det således i dag er nemt at blive behandlet for impotens, er der dog stadig mange mænd, der afviser at finde en løsning på deres problem. Dette skyldes især, at det for mange mænd, fortsat er et tabu at tale om seksuelle problemer. Det er også derfor, at mænd ikke søger til lægen for at tale om problemet.

Impotens lægemidler kan bestilles online

Da mange mænd foretrækker at holde sig tavse om deres rejsningsproblemer, så får de ikke en løsning på deres problem, men vælger i stedet at leve med deres impotens.

Heldigvis giver dansk lovgivning mulighed for at man kan købe receptpligtig medicin mod impotens online. Denne service tilbydes blandt andet af Viagraonline.dk. Her skal du gennemføre en onlinekonsultation og en læge vil vurdere om et impotens-lægemiddel er det rette for dig og er dette tilfældet vil du kunne få tilsendt medicinen i diskret indpakning den efterfølgende hverdag.

Hvad er årsagerne til impotens?

Der kan være flere årsager til, at man bliver ramt af enten periodemæssig eller permanent impotens. Den mest udbredte årsag er den fysiske, enten som følge af at man bliver ældre, men også i forbindelse med overvægt, diabetes, højt blodtryk samt lever-, nyre- og hjerteproblemer, der alt sammen kan påvirke ens evne til at få rejsning negativt.

Herudover ses det dog også jævnligt, at psykiske årsager spiller ind og medfører at man rammes af impotens. Psykiske årsager opstår ofte, når man har en ny partner eller hvis man har problemer i sit parforhold. Andre årsager kan være stress, depression, højt alkoholforbrug og i særlig grad lav selvtillid, fordi denne lave selvtillid kan medføre præsentationsangst i soveværelset. Når manden oplever præsentationsangst, så kan han nemt blive så nervøs forud for sexakten, at han slet ikke vil kunne opnå erektion og dermed heller ikke vil kunne gennemføre den planlagte sexakt.

En sidste årsag finder vi ved de medicinske årsager, og med dette menes, at manden indtager anden form for medicin, som udover medicinens primære funktion har den bivirkning, at den desværre også gør det sværere for manden at få sin erektion. Dette er tilfældet med bestemte medikamenter, og selvom denne årsag ikke forekommer lige så ofte som hverken de fysiske eller psykiske årsager, så det er dog et godt sted at starte med at tjekke, hvorvidt den eventuelle medicin, som man tager, kan medføre impotens.

Hvordan ved jeg, at jeg er impotent?

At have rejsningsproblemer behøver langt fra nødvendigvis at betyde, at du lider af permanent impotens, og det kan sagtens være, at du blot er i en periode af dit liv, hvor du i nogle uger eller måneder ikke kan få eller holde en erektion længe og hårdt nok til at kunne gennemføre et samleje.

Med mindre man aldrig er i stand til at få rejsning, kan man ikke sige præcist, hvornår man lider af rejsningsproblemer. Det er op til den enkelte at vurdere. Der er f.eks. ikke noget unaturligt ved ikke at kunne få rejsning, hvis man har drukket for meget, ligesom det for nogle kan være svært at få rejsning, hvis man er presset på sit arbejde. På den anden side, så skal det ikke være sådan, at man er i tvivl om, hvorvidt man kan få rejsning på en ganske almindelig dag, hvor der ikke er nogle særlige forhold, der spiller ind. Hvis det kun er gået galt én gang, så går det nok, men oplever man, at man jævnligt ikke kan få rejsning, så lider man i en eller anden grad af impotens. Er problemet fysisk, så kan et potensmiddel som f.eks. Viagra være svaret, men det samme gør sig gældende, hvis problemet er psykisk. Selve angsten for ikke at kunne få rejsning er nok til at mange ikke kan “få den op at stå”, og så kan det sagtens være en fordel at tage et potensmiddel og støtte sig til det, indtil man er tryg nok og har selvtillid nok til igen at gennemføre et samleje uden frygten for ikke at kunne få rejsning.

Husk, potenspiller virker kun, når du er tændt. Helt banalt kan man sige, at man ikke lider af impotens, hvis man blot ikke er tændt nok til at få rejsning.